ur

I ubøjeligt substantiv

1. se eks.!

I ur och skur; Vad som än händer

I al slags vejr; Hvad end der sker

II adverbium

1. ud af, væk fra m.m.

Hon tog sig med besvær ur bilen

Hun fik sig med besvær mavet ud af bilen

2. sammen med verber som betyder at fjerne/tømme noget

Hon gröpte ur melonen och åt det hela med lite socker

Hon skrabede indmaden ud af melonen og spise det hele med lidt sukker

3. sammen med verber som betyder at man siger noget uden fx at tænke først

Häva ur sig, slunga ur sig, slänga ur sig

Overfuse nogen med ord

III substantiv

1. ur (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)

fickur; golvur; sandur; tornur

lommeur; bornholmerur; timeglas; tårnur

IV præposition

1. ud, ud af, ud fra m.m.

Ta ett glas, drick inte direkt ur flaskan!

Tag et glas, drik ikke direkte af flasken!

Utträda ur föreningen

Træde ud af foreningen

Sjuksköterskorna har inte varit ur kläderna i två dygn

Sygeplejerskerne har ikke haft tøjet af i to døgn